Jørgen Sørensen

2025 → Aktiv
En tydelig position som totalleverandør med renoveringsekspertise
Opgavetype
Repositionering
Leverancer
Markedsperspektivering Kundeinterviews Medarbejderinterviews Positioneringsstrategi Markedspositionering Brand kommunikation Visuel identitet Strategiske initiativer Digital design
Mens store dele af byggebranchen fortsat har fokus på nybyggeri, står en væsentlig del af den eksisterende bygningsmasse over for et voksende behov for renovering, ombygning og vedligehold. Her rummer bygningerne både økonomisk, kulturelt og bæredygtigt potentiale. Det blev afsættet for et strategisk arbejde med at styrke Jørgen Sørensens position i markedet.
Situationen

Byggefirmaet Jørgen Sørensen havde gennem mange år opbygget solid erfaring og kapacitet inden for renovering og totalentreprise. Alligevel stod virksomhedens samlede kompetencer og rolle som ansvarlig totalleverandør ikke tydeligt nok frem i markedet. Derfor ønskede ledelsen, efter et vellykket generationsskifte i 2023, at sætte en fornyet strategisk retning for virksomheden, der kunne være med til at tiltrække flere af de rette kundeemner, styrke rekrutteringen og tage ejerskab på renovering som et tydeligt ekspertområde.

Løsningen

I tæt samarbejde med virksomhedens ejerkreds udviklede vi en målrettet positioneringsstrategi med renovering som omdrejningspunkt og baseret på tydelige indsigter fra kunde- og medarbejderinterviews. Strategien tydeliggjorde Jørgen Sørensen som totalleverandør med tværfaglig renoveringsekspertise og en realistisk og åben tilgang til byggeprocessen. Samtidig blev der skabt et fælles strategisk fundament for virksomhedens kommunikation og et mere tidssvarende visuel brandunivers med referencer til klassisk byggeri og materialer.

Resultatet

Jørgen Sørensen fremstår i dag med en mere målrettet og konsistent position i markedet. Virksomheden er tydeligere placeret som en ansvarlig og erfaren renoveringspartner, hvilket efterlader et stærkere beslutningsgrundlag for bygherrer og byggerådgivere samt sender klare signaler til eksisterende og nye medarbejdere i forhold til, hvad de kan forvente af Jørgen Sørensen som arbejdsplads. Samlet set et solidt afsæt for virksomhedens næste vækstfase.

Jørgen Sørensen
Jørgen Sørensen
Jørgen Sørensen
Jørgen Sørensen
Jørgen Sørensen
Jørgen Sørensen

Udvalgte strategiske indsatsområder

Mads Katholm
Konsulent & Partner
mads@vulkanbureau.dk
Tydeliggørelse af renovering som kernekompetence

Et vigtigt strategisk greb blev at skærpe fortællingen om renovering som Jørgen Sørensens primære ekspertise og tydeligste styrkeposition. Med fokus på at gøre virksomhedens erfaring, processtyrke og økonomiske nøjagtighed tydelig i både dialog og kommunikation.

Positionering som totalleverandør med ansvar

En klar iscenesættelse af rollen som samlet ansvarlig partner gennem hele byggeprojektet blev et vigtigt parameter i at understøtte virksomhedens ønskede narrativ. Med fokus på hele processen fra tidlig sparring og realistisk estimering til koordinering af alle fagleverancer og sikker aflevering uden økonomiske overraskelser.

En sammenhængende digital kundeoplevelse

Som et centralt strategisk fokusområde blev der skabt et stærkere digitalt fundament for Jørgen Sørensens position som erfaren og ansvarlig renoveringsekspert. Med fokus på en enkel og overskuelig digital oplevelse, der gør virksomhedens kompetencer, tilgang og projekter lette at forstå og samtidig understøtter den professionalisme og tryghed, som bygherrer og byggerådgivere skal opleve i samarbejdet.

En attraktiv arbejdsplads for de rette profiler

En stærk position i markedet handler også om evnen til at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere. Derfor blev virksomhedens kultur, faglighed og værdier gjort til en tydeligere del af fortællingen om Jørgen Sørensen som arbejdsplads. Med fokus på at styrke stoltheden internt og samtidig give potentielle medarbejdere et klart billede af den kultur, det ansvar og de faglige ambitioner, de bliver en del af.

“Samarbejdet med Vulkan har gjort os langt skarpere på, hvad der skal kendetegne Jørgen Sørensen i markedet. Vi har fået tydeliggjort renovering som vores kernekompetence og vores ansvar for den samlede byggeproces som en vigtig del af vores position. Det har givet os en stærkere fortælling og et fælles fundament for den videre udvikling af forretningen.”

Brian Schjøtler
Direktør

“Vulkan har hjulpet os med at sætte ord på det, der gør Jørgen Sørensen til en attraktiv arbejdsplads, og gøre det til en tydeligere del af vores brand. Det har givet os et stærkere fundament for fastholde og tiltrække de rette profiler til den videre udvikling af virksomheden.”

Mette Krog
Administrationschef