Formkon

2025 → Aktiv
Repositionering af en teknisk produktionsvirksomhed på det europæiske marked
Opgavetype
Repositionering
Leverancer
Markedsperspektivering Kundeinterviews Positioneringsstrategi Markedspositionering Brand kommunikation Visuel identitet Strategiske initiativer Website
Formkon har gennem mange år opbygget en stærk position som specialist i prototyper og mindre serier i aluminium og magnesium. Med moderne produktionsfaciliteter, høj teknisk ekspertise og en solid portefølje af internationale kunder havde virksomheden et stærkt udgangspunkt. Ambitionen var nu at gøre Formkon endnu tydeligere i markedet og skabe et brand, der kunne understøtte næste del af virksomhedens vækstrejse.
Situationen

I en branche, hvor kunderne stiller stadig større krav til hastighed, præcision og leveringssikkerhed, var Formkons reelle styrker ikke tydelige nok i den eksisterende kommunikation. Virksomheden kunne meget mere end den klassiske opfattelse af en teknisk produktionsleverandør, men havde brug for en skarpere fortælling om den værdi, de skaber gennem hele processen.

Opgaven blev derfor at identificere en position, der kunne styrke Formkons gennemslagskraft over for udvalgte europæiske kunder og gøre virksomhedens værdiskabelse lettere at forstå på tværs af salg, produktion og marketing.

Løsningen

Gennem interviews med kunder, markedsperspektivering og workshops identificerede vi de styrker, der især differentierer Formkon: produktionsklare komponenter, hastighed i alle faser, proaktiv teknisk sparring og moderne produktionsfaciliteter.

Det blev samlet i positionen Precision at pace. Every part of the way., hvor præcision og tempo ikke står som modsætninger, men som hinandens forudsætninger. Strategien blev efterfølgende omsat til en ny kommunikationsplatform og visuel identitet med et professionelt nordisk udtryk, større fokus på menneskelig ekspertise og et formsprog præget af præcision, struktur og detaljegrad.

Resultatet

Formkon står i dag med et samlet strategisk og visuelt fundament, der tydeligere afspejler den virksomhed og de kompetencer, kunderne møder i virkeligheden. Fra en traditionel teknisk fremstilling er brandet løftet mod rollen som en moderne og specialiseret samarbejdspartner, der hjælper kunderne med at skabe momentum fra første kontakt til færdig leverance. Den nye position skaber samtidig en fælles retning for salg, produktion, marketing og den fortsatte udvikling af kundeoplevelsen.

Formkon
Formkon
Formkon
Formkon
Formkon
Formkon

Udvalgte strategiske indsatsområder

Peter Laursen
Konsulent & Partner
peter@vulkanbureau.dk
Iscenesættelse af specialiseret brancheekspertise

Et vigtigt strategisk fokus blev at styrke Formkons position som branchespecialist inden for Mobility, Defence og Industrial. Gennem en mere målrettet iscenesættelse af virksomhedens erfaring, tekniske indsigt og dokumenterede kompetencer blev det gjort tydeligere, at Formkon ikke alene forstår komponenten, men også de branchespecifikke krav og den virkelighed, den skal fungere i.

Mere menneske. Mindre maskine.

Formkons avancerede teknologi er en vigtig del af virksomhedens styrke, men det er specialisterne bag maskinerne, der skaber den afgørende værdi. Derfor blev mennesker, faglighed og samarbejde løftet tydeligere frem i brandet med fokus på at positionere Formkon som en nærværende og proaktiv sparringspartner, der kombinerer teknisk ekspertise med personlig dialog og stærke relationer.

En hurtigere og mere sammenhængende digital kundeoplevelse

Som en central del af den nye position blev der skabt et stærkere digitalt fundament, der gør det enklere for kunderne at forstå Formkons kompetencer og komme effektivt videre i processen. Med fokus på en mere intuitiv og sammenhængende digital oplevelse understøtter brandet ambitionen om hastighed i alle faser – fra første kontakt og tilbudsgivning til den endelige leverance.

Et brandløfte, der forpligter

Med “Precision at pace. Every part of the way.” blev Formkons vigtigste styrker samlet i ét fælles løfte — evnen til at kombinere høj præcision med hastighed gennem hele processen. Brandløftet fungerer ikke kun som en kommunikativ signatur, men som et strategisk pejlemærke for virksomhedens teknologi, processer, samarbejde og kultur — med ambitionen om at levere rigtigt første gang uden at miste momentum.

“Vulkan har hjulpet os med at se vores forretning mere fra kundens perspektiv og blive skarpere på, hvordan vi præsenterer det, vi er rigtig gode til. I dag hænger vores position, kommunikation og digitale kundeoplevelse langt bedre sammen. Det gør det lettere for de rigtige kunder at finde os og forstå, hvad vi kan tilbyde — og giver os et langt stærkere udgangspunkt for at skabe nye leads og relationer.”

Dan Nielsen
Salgsdirektør

“Vulkan har formået at bygge videre på det, der allerede gør Formkon stærk — vores mennesker, vores tekniske ekspertise og vores måde at arbejde sammen på. Vi står i dag med et brand, der langt bedre afspejler både den avancerede teknologi og den kultur, der driver virksomheden. Det har givet os en fælles retning og et stærkt fundament for den næste fase af Formkon."

Peter Lynge Hjelm
CEO