Check Point Travel

2023 – Aktiv
En vækstrejse med en større del af skandinavien som destinationsmål
Opgavetype
Rebranding
Leverancer
Kundeinterviews Markedsperspektivering Medarbejderinterviews Markedspositionering Brand strategi Brand kommunikation Visuel Identitet Strategiske initiativer Medarbejderforankring
Check Point Travel sender årligt tusindvis af danskere afsted på oplevelsesrige ferierejser til hele verden. Vi har hjulpet rejsebureauet i en transformation, der skal gøre dem til en stærkt forankret rejseaktør i to nye nordiske lande.
Situationen

Siden 1996 har Check Point Travel arbejdet for at give deres kunder unikke rejseoplevelser og tid til livets store check points. Virksomheden har gennem alle årene været solidt forankret på især det danske marked, men i 2023 kontaktede ledelsen Vulkan med ambitionen om at styrke rejsen henimod at blive et mere anerkendt rejsebureau på en større del af det skandinaviske marked.

Samarbejdet

Det strategiske grundlag for transformationen blev lagt i 2023 i tæt samarbejde med virksomhedens ledelse og medarbejdere. Processen har været bygget op omkring solide markeds- og målgruppeindsigter med en langsigtet strategi for transformationen som slutresultat. I både det indledende og igangværende arbejde har der været ekstraordinært fokus på at skabe et brandunivers og en markedsposition, hvor bureauets autenticitet og kvalitetsniveau kan bevares i takt med skaleringen.

Check Point Travel
Check Point Travel
Check Point Travel
Check Point Travel
Check Point Travel
Check Point Travel

Udvalgte strategiske indsatsområder

Mads Katholm
Konsulent & Partner
mads@vulkanbureau.dk
Skandinavisk kundefokus

Som en del af udviklingsprocessen er der blevet arbejdet med at tydeliggøre, hvem der er de mest ideelle kunder for Check Point Travel på tværs af rejsebureauet fokusmarkeder. Målet med at skabe et tydeligere prioritering af målgruppen har været at give medarbejderne mere beslutningskraft, når der udvikles nye rejser i fremtiden, samt at gøre det enklere for marketingteamet at kommunikere mere direkte og relevant til slutkunderne.

Nye strategiske initiativer

For at sikre øget gennemslagskraft i markedet er der i processen blevet kvalificeret, hvilke styrkepunkter Check Point Travel skal arbejde for at opbygge eller manifestere tydeligere i forhold til de tætteste konkurrenter i markedet. Alt sammen med fokus på at gøre det nemmere for kunderne at forstå, hvorfor de skal vælge Check Point Travel fremfor alternativerne. Til hvert styrkepunkt er der udarbejdet en række initiativer, der skal igangsættes henover de kommende år for at udbygge hvert fokusområde.

Den digitale kundeoplevelse

Check Point Travel er dedikeret til at gøre det mere gennemskueligt og nemmere at booke komplekse ferierejser til hele verden. Derfor er den digitale kundeoplevelse naturligt blevet et ekstremt vigtigt indsatsområde i takt med at slutkunderne forventer mere af og stiller større krav til købsoplevelsen, når de bestiller rejser online. Som en del af strategifasen er der blevet kvalificeret en række nye tiltag, der skal bidrage til at øge andelen af rejser solgt via rejsebureauets digitale salgsplatform.

Autentisk brandaktivering

Check Point Travel’s kultur er bygget op omkring et stærkt DNA, hvor bureauets passionerede og eventyrlystne medarbejdere udgør omdrejningspunktet. Igennem udviklingsprocessen er der blevet arbejdet målrettet med, hvordan kulturen og hver enkelt medarbejders passion for oplevelsesrige ferierejser kan blive tydeligt afspejlet i virksomhedens brandunivers, samt på tværs af kommunikation og marketinginitiativer. Målet er at sikre, at rejsebureauets DNA bliver bevaret i takt med virksomheden skalering på tværs af markeder.

Intern forankring og værktøjer

Gennem hele strategiprocessen har inddragelse af medarbejderne været en nøgleprioritet, hvilket har været særligt værdiskabende i indsigtsfasen, hvor alle medarbejdere har været involveret. Det har bidraget til at give et mere nuanceret billede af både virksomhedens styrker og forbedringspotentialer. Samtidig har det efterfølgende gjort processen omkring at forankre den nye forretningsstrategi blandt hele teamet nemmere, da alle i større eller mindre grad allerede har strategien koblet til deres egen hverdag og funktion i virksomheden.

“Vulkan har hjulpet os med at skære tydeligere ind til benet, så alle medarbejdere har nemmere ved at kommunikere og sælge den historie, der bedst afspejler, hvad Check Point Travel står for”.

Henrik Særmark-Thomsen
CEO — Check Point Travel

“Fra start har det været tydeligt at mærke, at Vulkan har fokus på intern forankring. Vores team har fået alle de rette værktøjer til selv at kunne løfte opgaverne i fremtiden”.

Dorte Kuula
Marketing Manager – Check Point Travel