Søren Schriver træder ind som bestyrelsesformand i Vulkan
Målsætningen er klar og tydelig. Vulkan vil være Danmarks mest attraktive brandudviklingsbureau for ejerledede SMV’er.
Derfor er der et ønske om, at bringe flere erhvervskompetencer ind i virksomheden, der kan bidrage med hands-on erfaring og endnu mere viden om de udfordringer ejerledere typisk møder. Ny bestyrelsesformand er første vigtige skridt på rejsen for at indfri ambitionen.
Søren Schriver træder derfor ind som bestyrelsesformand fra marts 2022. Søren har en lang og solid historik i dansk erhvervsliv, 24 år som CEO for Hummel, og den seneste årrække har han spillet en aktiv rolle i flere danske ejerledede virksomheder. Bl.a. som medejer og bestyrelsesmedlem i virksomheder som Lakrids by Bülow, Bisgaard Sko og Designers Company / MENU.
Bestyrelse skal styrke helheden
- De seneste 12 år har vi specialiseret os i at hjælpe små og mellemstore ejerledede virksomheder med, at styrke deres markedsposition og skabe øget brandloyalitet. Vi har ramt et område i markedet, hvor vi er rigtige gode til at skabe reel værdi for vores kunder og deres forretning, siger Mads Katholm, partner i Vulkan.
- Vi kan se, at der er et stort behov hos de ejerledede SMV’er for at arbejde med brandudvikling i simplere og mere relevante setups med kommerciel værdiskabelse for øje.
– Selv om vi allerede står stærkt, er der masser vi kan lære endnu. Derfor har det været et naturligt skridt for os, at etablere en bestyrelse i Vulkan. Og at vi har fået muligheden for at få Søren med på holdet, ser vi som en kæmpe gevinst for både os og for vores voksende kundeportefølje af ejerledede SMV’er.
Ikke et nyt bekendtskab
Søren har været tilknyttet Vulkan som rådgiver siden 2020. Et bekendtskab der startede nogle år forinden i anden projektsammenhæng. Nu er tiden kommet til at udvide det gode samarbejde.
– Jeg har fulgt Vulkan i en årrække. De har en enkel tilgang til arbejdet og et stærkt fokus på værdiskabelse fremfor form.Det tiltaler mig, siger Søren Schriver.
– Derudover har jeg selv i mange år arbejdet med ejerledede virksomheder. Jeg har fundet det utroligt inspirerende at arbejde med ejerledernes vision og samtidig skabe værdi. Det glæder jeg mig til nu også at kunne gøre igennem min rolle som bestyrelsesformand i Vulkan.
Der skal skabes endnu større værdi for ejerlederne
– En af de første ting vi kommer til at tage fat på, er selvfølgelig nogle af alle de spændende ejerledede virksomheder, som vi allerede samarbejder med. Der ligger et kæmpe potentiale i at få Sørens erfaringer og viden kanaliseret ud til dem og bygge flere lag på de succeser vi allerede er i gang med at skabe sammen med dem, siger Tom Nielsen, partner i Vulkan.
– SMV-segmentet udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Der er et kæmpe potentiale hos ejerlederne, som alle er gode til at tænke internationalt. Det vil vi gerne være med til at underbygge i Vulkan, siger Søren Schriver.
– Vi har glædet os til for alvor, at kunne byde Søren velkommen indenfor i Vulkan. Starten på en rejse, som vi ser på med begejstring og med store forventninger for fremtiden, afslutter Peter Laursen, partner i Vulkan.
Eventuelle spørgsmål kan henvendes til Peter Laursen på peter@vulkanbureau.dk eller tlf. +4542428052